De seneste par uger har jeg både været til bryllup og begravelse.
I torsdags blev farmor begravet (eller bisat som det vist rigtig hedder). Det var i Svogerslev kirke kl. 11 om formiddagen. Inden vi kørte derud, afleverede mor Vilde i vuggestuen, for hun var lidt for lille til at komme med (og forstå hvad der skete).
Vi var der i god tid, så vi kunne hilse på alle de mange mennesker, som var kommet for at sige farvel til farmor – her i blandt en del af fars venner også: Per, Gert, Søren, Jesper, Heidi og Svend.
Kirken var helt fyldt med mennesker – og blomster. Faktisk var der så mange blomster, at de ikke alle sammen kunne være i midtergangen, hvor man ellers normalt placerer dem.
Jeg sad sammen med mor og far helt forrest på den første bænk lige ved kisten. Mens vi ventede, fortalte mor, at kisten efter bisættelsen skulle bæres ud til en bil. Og så spurgte jeg “kan bilen flyve” – men det kunne den ikke. Så jeg måtte spørge igen “hvordan kommer farmor så op i himlen”. Her fik jeg så at vide af far, at når man er død, så får man vinger. Og det fik mig så til at spørge “ligger farmor så i kisten med vinger på”. Det kunne mor og far vist ikke rigtig svare på.
Under selve begravelsen var jeg med til at synge nogle salmer. Og ellers legede jeg stille og roligt med mit Playmobil. Jeg hørte også lidt af det, som præsten sagde om farmor – om alle hendes venner og hvordan, hun havde elsket Vilde og jeg højt.
Til sidst bar far og nogle af farmors venner og familie kisten ud til bilen, mens der blev sunget en flot salme. Mor og jeg gik lige bagefter, og da vi kom ud til bilen, hvor kisten var placeret, løftede far mig op, så jeg kunne lægge en flot solsikke på farmors kiste. Og så kørte bilen ellers væk med farmor i.
Bagefter gik vi alle sammen over på Svogerslev Kro, hvor der var lidt frokost og kage. Her sad jeg bl.a. sammen med Amalie, som er farmors veninde Charlottes datter. Hun er 8 år, og vi spillede lidt iPad og tegnede sammen. Amalie havde også et puslespil med til mig, som hun havde fået af farmor – og som hun syntes, at jeg nu skulle have. Det var rigtig sødt af hende.
Inden vi kørte hjem, var vi lige forbi kirkegården, hvor mange af blomsterne var lagt ud på farmors gravsted. Det så rigtig flot ud.
Fars ven Per kørte med tilbage, så vi var lige forbi Hovedbanegården med ham, inden vi tog hjem. Resten af dagen slappede vi af, og jeg kom tidligt i seng, for jeg var ret træt.
Det var en ret sørgelig dag, men det var også dejligt, at den gik så godt. Der var rigtig mange mennesker, vejret var flot og præstens tale rigtig god – og så lød samlerne rigtig smukt.
Jeg ved ikke rigtig, om jeg helt har fattet, at jeg ikke skal se farmor mere. Men mor og far er meget triste over, at Vilde og jeg ikke kommer til at opleve vores farmor – og nok har glemt hende om nogle år.
Men der nok noget, der har gjort indtryk på mig, for jeg har været meget interesseret i, hvem som hamrede søm igennem Jesus’ hænder og fødder – noget som Ellinor har fortalt mig om. Så det læste vi om i går til godnathistorie.
Til gengæld var det noget mindre trist at være til bryllup lørdagen før – som jeg var med mormor og morfar. Mor havde afleveret Vilde og jeg om fredagen, hvor hun skulle en enkelt dag på Roskilde Festivalen (far var taget tilbage igen dagen før).
Om lørdagen var vi så med til bryllup i kirken, hvor mormors og morfars naboer skulle giftes. Og vi opførte os rigtig pænt – måske hjalp det lidt med bestikkelsen i form af vingummi. Bagefter var vi med til receptionen, og så blev vi ellers kørt hjem til mor igen.
Om søndagen slappede mor, Vilde og jeg af hjemme og i Landbohøjskolens Have.
Da jeg kom ind i soveværelset mandag morgen, lå far pludselig i sengen. Han var åbenbart kommet hjem fra festivalen meget sent dagen før. Jeg var rigtig glad for at se ham igen. Den dag blev vi afleveret af mor og hentet af far – som jeg lokkede til at give en is.
I sidste weekend var vi på Charlottenlund Strandpark om lørdagen, hvor vi mødtes med Olivia, Jolie, Zandra og Shyam. Her legede vi, og jeg fik også badet lidt – selvom jeg syntes, at det var meget koldt. Da vi skulle hjem igen, fulgtes vi ad. Vilde og Jolie sad i vores kassecykel (som mor kørte), mens Olivia og jeg sad i den kassecykel, som Shyam kørte. På vejen fik vi en is, og da vi kom tilbage til gården, grillede vi alle sammen.
Søndag holdt morfar fødselsdag. Her kom Filippa, Linus, Henrik og Janne også på besøg. Desværre var vejret ikke så godt, så vi kunne ikke komme på stranden. I stedet gik vi en tur – og legede ellers i haven og i kælderen. På vejen hjem faldt jeg i søvn – og sov videre hjemme lige til næste dag.
Den dag havde jeg også fået et bygkorn i øjet, og mandag morgen var det ret slemt. Her kunne jeg ikke rigtig åbne øjet helt. Heldigvis blev det bedre i løbet af dagen.
Men bortset fra i søndags, så har vejret været rigtig godt den seneste tid. Så jeg har også leget en del i gården sammen med Olivia – hvor vi også har grillet og spist pizza (og pommes frites).
Det gode vejr har også betydet, at vi har været på en del udflugter med børnehaven. Jeg har både været i Fælledparken, Zoologisk Have og Lindevangsparken, hvor vi kunne soppe. Det var dog rigtig koldt, så jeg kom hurtigt op igen. Da det er sommerferie, er der også rigtig mange af de andre børn, som ikke er der – hvilket betyder, at de voksne har mere tid hver enkelt. Da vi var i Lindevangsparken, var vi kun seks børn med. Det syntes vist både voksne og børn var dejligt.
I forrige uge havde vi vikar i børnehaven. Og til frokost sagde jeg, at det var juleaften. Det mente pædagogerne åbenbart, at jeg havde ret i, så vi gik i gang med at pakke en masse gaver ind. Det var meget hyggeligt.
Min søvnrytme har været ret mærkelig på det seneste. Flere dage er jeg vågnet omkring kl. 5 (to dage kl. 4.50). Første gang prøvede mor og far at få mig til at ligge i deres seng, men det lykkedes mig ikke at sove igen – så den anden dag, hvor jeg også vågnede kl. 4.50, fik jeg lov til at stå op. Men det var lidt kedeligt at være oppe alene, så jeg fik far til at hjælpe mig med forskellige ting fire gange inden klokken var blevet 6. Det var han vist lidt træt af.
De seneste par dage har jeg dog sovet helt til kl. 6.30 – og det har mor og far vist været glade for. Tidligere har der også været en omvendt sammenhæng, hvor jeg stod tidligt op, hvis jeg kom sent i seng – men denne rytme har der heller ikke været. En dag kom jeg tidligt i seng og stod op kl. 4.50 næste dag. Den næste dag sov jeg først 20.15 – og stod op igen 5.10. Og dag jeg faldt i søvn på vejen hjem i bilen allerede omkring kl. 17, sov jeg til kl. 6.15 næste dag.
Så mor og far har vist været lidt frustrerede over, at jeg er stået så tidligt op, uden at de har kunne gøre noget. Men forhåbentlig holder tendensen med, at jeg sover til kl. 6.30. Det vil alle vist være glad for.
